FAQ

Frequently asked questions
  • A — Hvad er forskellen på efterårs-semesteret og 
forårs-semesteret?

    I princippet ikke ret meget og så alligevel en del. Ikke ret meget, forstået på den måde at selve undervisningen på efteråret og foråret er temmelig ens bygget op. Opgaverne er selvfølgelig nye og forskellige, men linjerne tilbyder hvert eneste semester en god, gennemprøvet indgang til designfaget. Selvfølgelig vil der mellem efteråret og foråret være enkelte opgaver, der kan minde om hinanden, men sådan er det jo også ude i det virkelige liv. Bare fordi man én gang har designet en plakat, kjole, stol eller bolig, kan man sagtens tåle at gøre det en gang til.

    Den vigtigste forskel på de to semestre er dog nok optagelsesprøverne til arkitekt og designskolerne. De ligger typisk i løbet af foråret og betyder at forårs-semesteret for mange opleves som mere intenst – og til tider også mere stressende end efterårs-semesteret. Det siger sig selv, at når man starter først i januar og derfor kun har 2 – 3 måneder til at blive klar til prøverne i marts/april, har man temmelig travlt. Og det påvirker selvfølgelig semesteret – folk har travlt og de ved det!

  • A — Er det bedst at gå på højskolen om efteråret eller foråret, hvis man gerne vil ind på en af de kreative skoler?

    Det helt hurtige svar er, at det er der sådan set ikke den store forskel på. Forskellen mellem optagelsesprocenten** for efterårs-semesteret – på 83,9%* – og forårs-semesteret – på 84,3%* – er så lille, at den må siges at være reelt ubetydelig.

    Der hvor det derimod virkelig batter noget, er i forskellen mellem elever der har gået et helt år, i forhold til elever der har gået et halvt år! Eksempelvis er forskellen mellem helårselever og halvårselever, der kommer ind på en af designskolerne, på næsten 40%. Optagelsesprocenten** for helårselever er på 69,2%* mens den for halvårselever er på blot 31,4%*. Altså en meget markant forskel.

    Det samme billede gør sig gældende på arkitektuddannelsen, men dog ikke i lige så udbredt grad, da det trods alt er noget nemmere at komme ind på arkitektskolerne. Alligevel taler tallene deres tydelig sprog: Helårselever: 70,8%* og halvårselever: 54,9%*.

    Så med andre ord, hvis du virkelig går op i at komme ind på en af de kreative skoler, skal du helt klart vælge at tage et fuldt år på højskolen. Start eventuelt med at melde dig ind på efterårssemesteret, og få på den måde god tid til at udvikle dig og få en fornemmelse af, om design nu også er det rigtige for dig?

    *Tallene er baseret på statistik fra arkitektur og produkt-linjerne fra 2008-2013, men kan sagtens sammenlignes med de andre linjer.
    – Optagelsesprocent, Efterårssemesteret: 83,9% = 26 optagne / 31 elever

    – Optagelsesprocent, Forårssemesteret: 84,3% = 75 optagne / 89 elever
    – Designskolerne, Helårselever: 69,2% = 9 optagne / 13 ansøgninger
    – Designskolerne, Halvårselever: 31,4% = 16 optagne / 51 ansøgninger
    – Arkitektskolerne, Helårselever: 70,8% = 46 optagne / 65 ansøgninger
    – Arkitektskolerne, Halvårselever: 54,9% = 62 optagne / 113 ansøgninger

    **Optagelsesprocenten er defineret som, hvor stor en procentdel af vores elever, der ender med at komme ind på én af de kreative uddannelser, de har søgt – altså ikke blot til samtale eller prøve, men en rigtig studieplads!

  • A — Hvor mange bliver optaget på arkitekt og designskolerne?

    Til det spørgsmål findes der både et kort svar og et længere, mere uddybende svar.
    Lad os starte med det korte svar, nemlig at 84%* af de af vores elever, der søger en af de kreative uddannelser, kommer ind – altså ikke blot til samtale eller prøve, men ind på en reel studieplads. Og hvis man skal være endnu mere specifik, kan vi sige at optagelsesprocenten for arkitektskolerne er på 60,1%*, mens den for designskolerne er på 40,6% *.

    Gemt bag disse optagelsesprocenter er der så også et længere svar, med en række forklaringer for bedre at kunne forstå tallene ordentligt. De reelle tal er nemlig i virkeligheden en anelse højere. Grunden til dette findes i det danske optagelsessystem, hvor man ikke får at vide om man har bestået prøven på sin 2. prioritet, hvis man kommer ind på sin 1. prioritet. Og da vi opfodrer vores elever til at søge ind på mere end bare én uddannelse, er dette faktisk et scenarie vi oplever ganske ofte.

    Samtidig er det jo heller ikke er alle der søger ind, der er lige motiveret. Vi oplever jævnligt elever, der søger ind lidt for hyggens skyld, nu hvor alle deres kammerater også gør det, eller også nogle der bare lige opleve prøven, inden de søger ind for alvor til næste år, osv.
    Så med andre ord, det er ikke altid nogen homogen, supermotiveret gruppe af elever, der hvert år søger ind på skolerne. Men de tæller jo alle med i statistikken, for ellers er det jo ikke statistik, men blot en subjektiv vurdering uden indhold.

    Lad os også lige kigge lidt på forskellen mellem optagelsesprocenterne for arkitektur og design. Hvorfor 60% optagne det ene sted og kun 40% optagne det andet?
    Se det handler mest om ”nøglehullets” størrelse, altså antallet af elever der årligt optages på hver skole. F. eks har man på de to designskoler – i Kolding og København – igennem 2008 til 2013, haft et optag på industrielt design på lige lidt over 20 elever om året. Da vi har haft ca. 12 elever om året, der har søgt disse linjer, ville det svare til at over halvdelen af alle pladser, der blev udbudt, skulle besættes med elever fra Den Skandinaviske Designhøjskole. Hvilket trods alt næppe er realistisk.
    Arkitektskolerne derimod er noget nemmere at komme ind på, her bliver ca 150 elever årligt optaget gennem prøver på kvote 2**.

    Så hvilke andre ting skal man være opmærksom på, når man hører om optagelsesprocenter på de forberedende skoler?
    Jo, for det første er det vigtigt at gøre sig klart, at det bør dreje sig om reelt optagne elever og ikke blot elever der er gået videre til samtaler eller prøver. Der er nemlig stor forskel på disse tal og ikke alle steder er lige gode til at oplyse hvordan de udregner deres procenter.
    På Den Skandinaviske Designhøjskole har vi ikke noget at skjule og her ligger tallet for at gå videre til arkitektprøverne i Danmark, Norge og Sverige på 89,2% ***, mens tallet for komme videre til samtalen på designskolerne i Danmark er på 73,3%***.

    *Tallene er baseret på statistik fra arkitektur og produkt-linjerne ml. 2008-2013, men kan sagtens sammenlignes med de andre linjer.
    – Optagelsesprocent, samtlige elever: 84% = 132 optagne / 162 elever
    – Arkitektskolerne DK, NO, SE: 60,1% = 107 optagne / 178 ansøgninger
    – Designskolerne: 40,6% = 26 optagne / 64 ansøgninger

    ** Det skal her bemærkes at optagelsesproceduren på arkitektskolerne ændrer sig fra 2015, så der fremover kun bliver optaget på kvote 2 – altså gennem prøver og samtaler.

    ***Tallene er baseret på statistik fra arkitektur og produkt-linjerne ml. 2008-2014, men kan sagtens sammenlignes med de andre linjer.
    – Arkitektskolerne DK, NO, SE: 89,2% = 183 videre til prøven / 205 ansøgninger
    – Designskolen: 73,3% = 55 videre til samtalen/ 75 ansøgninger

  • A — Kan man gå på højskolen selv om man ikke tænker at søge ind på en kreativ skole?

    Selvfølgelig kan man det, meget gerne. Selvom vi er en skole, der vægter et højt fagligt niveau, er vi absolut stadig en højskole, med alt hvad det indebærer af sociale aktiviteter, leg, sjov, fest og almen dannelse.

    Det vigtigste for os som højskole, er ikke hvorvidt du bliver optaget på din favorit-skole (det er vi heldigvis også gode til at hjælpe med), men derimod at du får et helt fantastisk højskoleophold og efterfølgende er blevet mere afklaret om, hvorvidt den kreative vej nu også er noget for dig!

  • A — Skal man have et bestemt fagligt niveau for at komme ind på højskolen?

    På ingen måde. Hvis du syntes design og arkitektur er interessant og spændende skal vi nok hjælpe og vejlede lige præcis dig, som du er.

  • A — Hvad nu hvis man er i tvivl om hvilken linje man skal vælge?

    Så starter du med at besøge de forskellige linjers hjemmesider – Mode & Tekstildesign / Grafisk Design / Møbel, Rum & Produktdesign / Arkitektur & By – og kigger på de forskellige projekter og mærker efter i maven. Hvor kunne du se dig selv være og hvad har tændt dig undervejs? Den linje vælger du! Husk på at det ikke behøver at være et endeligt valg. Man kan sagtens skifte linje eller snuse til de andre fag undervejs i forløbet.

  • A — Kan man starte på højskolen efter at semesterkurset er gået i gang?

    Ja, det kan du godt, men det er ikke noget vi anbefaler, da den første tid ofte er ganske vigtig i forhold til både den sociale og den faglige del af dit højskoleophold. Men hvis du brænder for sagen og har mod på det, så er du selvfølgelig mere end velkommen. Ring og hør om vi har plads.

  • A — Hvor lang tid i forvejen bør man melde sig til?

    Tja… så hurtigt som muligt…
    Traditionelt har vi fuldt hus hvert forår og ofte lange ventelister, så der gælder det om at være ude i god tid. Efteråret derimod er ofte lidt mindre booket, så der kan du som regel godt få en plads helt ind til kursusstart. Men vi kan selvfølgelig aldrig garantere noget.