Harald Hermogenes Batol Bjørkum
Det var lidt noget jeg skulle teste ud, da jeg også vidste man kunne søge sig over på andre linjer efter en stund, hvis det var helt forkært. Med en baggrund fra tøjbranchen i Norge, havde jeg også det i baghovedet, at mode og tekstil kunne være spændende at udforske. Men jeg blev på AB.
I gennem de forskellige faser ved Arkitektur & Bydesign blev vi introduceret til flere forskellige værktøjer man kan tage i brug når man skal løse en arkitektopgave. Vi lærte at skitsere os frem fra idé til noget mere konkret ved for eksempel at modellere i pap i kombination med håndtegninger på manifold-papir. Dette gjorde at vi kunne udvikle arkitektoner og koncepter, som vi ret hurtigt havde noget at snakke og reflektere ud i fra, sammen med både lærere og medstuderende. Vi lærte også forskellige måder at kommunikere våre projekter på til sidst, ved hjelp af perspektiv- og tekniske tegninger – plan, snit og opstalt, collager og narrative tegninger, som jo ofte blev store og meget detaljerede, og sidst men ikke mindst, præsentationsmodeller – i pap af forskelligt slags, trælister, flamingo eller gipsstøbninger.
På højskolen arbejder man ikke kun sammen inde på på de forskellige linjer, men også rundt omkring på skolen, som for eksempel inde på køkkenet, ved rengøring af skolen, planlegging af tema-fester osv.. Det er en fin måde at lære hele skolen at kende, både elever, lærere og personalet, på kryds og tværs. Det gjorde mig mere obs på at vi alle har forskellige opfattelser og forståelse for hvordan ting skal og kan gøres, og dermed følte jeg mig mere åben ovenfor andre og deres værdier – det fører jo alltid til nogle spændende samtaler.
Jeg husker specielt godt vores tværfaglige uge i foråret, hvor vi fik prøvet af design i praksis, i kombination med kulinariske madoplevelser ledet an af kokken Mads Nybro fra Aarhus. Vi skulle slå op en “slowfood” camp lige ved højskolen, hvor vi i teams skulle bygge hver vores pizzaovne og bagespader. Undervejs fik vi blandt andet indblik i hvordan man slagter en kylling og tilbereder “coq au vin”, helt fra scratch. Jeg tror halvparten af højskolens elever blev nødt til at vende ryggen efter den første kylling var slået bevidstløs. Det var stærke scener det, for en der kun havde plukket færdigskårede kyllingfileter fra butikhylden tidligere.
Efter et helt år på AB var jeg blevt så glad for faget, lærerne og mine medelever, at lysten til at søge ind på en af Nordens arkitektskoler var stor. På grund af det tætte forhold mellem højskolens linjer og de tidligere elever ved højskolen, havde jeg mulighed for at spørge ind til både praktiske og personlige spørgsmål omkring hvordan det var at gå på de forskellige skoler. Efter en lang optagelsesprocess, var jeg så heldig til sidst, og endte op ved arkitektskolen i Aarhus.
Lige nu bor jeg i Paris, hvor jeg lige har fuldført min første praktik hos arkitekt Niclas Dünnebacke. Og om lidt starter jeg min anden praktik hos tegnestuen Encore Heureux, også i Paris, før jeg vender tilbage til min kandidat ved Arkitektskolen Aarhus.